Nekrolog Aage Larsen

Det mangeårige medlem af Randers Sejlklub Aage Larsen er gået bort. Aage var kendt som et meget aktivt medlem af klubben, både som kapsejler og tursejler.
Desuden satte han en ære i at arbejde for, at sejlklubben var et rart sted at være for alle.

Aage var en god og effektiv formand i perioden fra 1996 og 2002. Han var en person, som altid gik foran, når der skulle udføres arbejdsopgaver for klubben. Dette gjaldt både uden- og indendørs opgaver.

I mange år var Aage og hans besætning, som blandt andre bestod af Jørn Hornemann ”Slagter” at finde i startfeltet i kapsejladsen Fyn Randt i sin båd Stjanne – en Thurø 33. Desuden gik de fleste sommerferier med tur sejlads rundt i de danske farvande. På disse ture var børn, svigersønner og børnebørn ofte med som gaster.

Inden Aage stoppede som formand, var han hovedkraften i arrangementet omkring jubilæums- festligheden i forbindelse med Randers Sejlklubs 125-års jubilæum 2002. Aage fik stor anerkendelse for sit store arbejde i klubben ved selvfølgelig at blive udnævnt som Æres Medlem.

Han var ligeledes en stor og meget værdifuld koordinator ved udvidelsen af klubhuset, som blev afsluttet i 2003. Aage og Anne-Lise fortsatte med at komme til klubbens arrangementer mange år efter, at sejler- livet var lagt på hylden.

Aage blev bisat fra Dronningborg Kirke lørdag d. 5. november, som kunne have været hans 89 års fødselsdag. Vores tanker går til Anne-Lise og den øvrige familie.

 

Æret være Aages minde

Kirsten & Lars  ( PJAT )