Standerhejsning lørdag 26. april 2025, kl. 10.00

Den nye sæson står for døren, og det er med glæde, at vi igen kan invitere til standerhejsning – lørdag den 26. april kl. 10.00.
Vi håber, at mange af jer vil lægge vejen forbi og hilse på de andre medlemmer under standerhejsningen. Mange af jer vil sikkert i forvejen være på havnen – godt beskæftiget med forårsklargøringen.
Efter standerhejsningen, hvor vi igen demonstrerer, at vi er blevet rigtig gode til at synge vores standersang, er klubben vært ved en kop kaffe og et rundstykke.
Arrangementet foregår i klubhuset og på klubhusets terrasse, så tag passende varmt tøj på – det kan godt være lidt køligt ude i april.
Af hensyn til forplejningen bedes I tilmelde alle deltagere til:
Marianne Kristensen – E-mail: mk@anatur.dk
Senest lørdag den 19. april.