Af Jens Christian Vølver
Der må være rigtigt mange medlemmer, som i tidens løb har været på mandetur. Altså i hvert fald af de mandlige medlemmer – for det er rigtigt nok, at der her er tale om en klubaktivitet, som udelukker kvindelig deltagelse. Det har der sikkert historisk set været ”god grund til” – hvis man skal dømme ud fra tidligere tiders historier fra de hjemvendte ”rigtige mænd”…
Og det er der stadig gode grunde til – der sker nemlig noget, når mænd får lov til kun at være sammen med mænd. Nogle gange piskes testosteron-tallet kunstigt højt i vejret, men andre gange sker der noget helt andet – og det synes jeg faktisk mandeturen i år er flot eksempel på. Lad mig uddybe…
Fælles morgenmad lørdag som opstart på den fælles weekend, og fælles suppe søndag eftermiddag som fælles afsked. Alle ser hinanden i øjnene inden vi drager ud, og alle ser hinanden i øjnene efter. Alt hvad der har været af godmodigt drilleri og hån på turen, manifesterer sig tydeligt som kærligt ment.
Selvom vi ikke var så mange i år, eller måske netop derfor, er alle meget bevidste om at give plads til forskelligheden – hvis man har det bedst med at drikke hyldeblomst-saft til aftensmaden, så gør man det. Hvis man har brug for en hånd for at komme ombord i mørket, så får man det. Hvis der mangler papir på klubhusets toilet, så henter man en rulle på båden. Der er god energi…
Og så skal der jo også være plads til nogle af de ”rigtige” mandeturs-ting. Kagemand og drinks på Kanaløen, slå-søm-i-konkurrence, præmie for bedste start, tips til planlægningsgruppen om hvem der har dummet sig og med hvad, så ”Årets knold” og ”Årets nar” kan blive uddelt. I år også suppleret med nye ting som en pris for ”Bedste initiativ” på turen, dyst i ”stige-golf” og sæbebobler med popmusik.
Turen er lagt midt i september bl.a. for at øge chancen for godt vejr – og den satsning har givet pote. Det har været dejligt mildt, tørt og faktisk med super sejlads hele vejen fra Udbyhøj til Randers med østenvind. Der er jo ikke en garanti for lignende vejr næste år, men turen bliver formentligt afviklet på samme tid. Måske den første tur efter et vel gennemført sommertogt? Måske den sidste tur inden ”Slagters blå bånd”?
Det er fedt med historierne fra tidligere tiders mandeture, hvor der var kroer i alle små havne, forsamlingshuse og høstfester, hvor både damer og slåskampe skulle vindes – og mange af historierne har sikkert lidt sandhed i sig. Men turen var anderledes i år, og har faktisk været på vej i den her retning i flere år. Der er færre stop, der er mere tid. Der er ro, hygge og tid til samtaler, grin, sang, banjo – og sæbebobler med popmusik.
Det er blevet en tur, hvor alle kan være med. Det gør tingene nemmere, hvis man selv har en båd og kan samle en besætning, men det kunne også være man kunne samle nogle af de dygtige sejlerskoleelever i én eller begge klubbåde? Eller man kan spørge på Facebook eller på broen om nogle har plads til en ekstra gast?
Jeg glæder mig i hvert fald til næste år – så kan jeg måske komme af med pokalen for ”Årets knold”. Indtil da, vil jeg bære min titeltrøje med taknemmelighed og mindes en dejlig weekend…
—————————
Note: Skulle der være flere billeder fra “Mandeturen 2021” så send venligst til redaktøren på per@perma.dk Der efterlyses især billeder af prismodtagerne “Årets Nar” og “Årets Knold” samt billeder fra konkurrencerne. Nyd billederne herunder! Klik på et billede flere gange for at se det i fuld størrelse.
