Klubbladet KLOKKEBØJEN er på vej til medlemmerne.

Af Per Christensen, redaktør.

Randers Sejlklubs klubblad “Klokkebøjen” er på vej med bjældeklang til alle medlemmer. Hvis du mangler spændende læsning i julen, så er der gode fortællinger om sejlture, om kapsejlads, om gamle dage, en julehilsen fra bestyrelsen og ikke mindst vores klubkalender 2022. Klokkebøjen på 32 sider er afleveret til trykkeriet i dag, og klubbladet vil nå medlemmernes postkasser omkring jul – måske et par dage før. Du kan dog allerede smugkigge klubkalenderen 2022 her på hjemmesiden. Du kan så i ro og mag få indsat de klubaktiviteter i din kalender, som du gerne vil deltage i. Find kalenderen for 2022 i hovedmenuen under “Klubkalender”. God fornøjelse og glædelig jul.