Kattegat Classic Cup og Alternativ Kapsejlads aflyst.

Af Per Christensen

Vores arrangement Kattegat Classic Cup bliver desværre ikke gennemført 25. Juni 2022. Kapsejladsudvalget har meddelt, at enderne ikke hænger sammen. I maj blev Åbent Hus ikke gennemført. Dermed har vi aflyst to større arrangementer i Maj og i Juni. Intentionerne har sikkert været gode, da kalenderen for 2022 blev fastlagt i November sidste år, men det blev ikke til noget alligevel. Begge arrangenemter kunne ikke gennemføres af en enkelt person, men de kræver planlægning fra bestyrelsen og udvalgene. Samtidig er det jo nødvendig med opbakning fra klubmedlemmerne. Spørgsmålet er, hvorfor de to gode intentioner ikke blev til noget. Har vi mistet evnen og/eller viljen? Har vi mistet pusten efter corona?

Til gengæld var der planlagt en rigtig fin aktivitet “Alternativ Kapsejlads” lørdag den 13. august 2022. Dette arrangement bliver desværre heller ikke gennemført, da hovedarrangøren er blevet forhindret.

Den opdaterede klubkalender finder du her på hjemmesiden. Rigtig god sommer.