Duelighedskursushold – afslutning på Kanaløen 17-18. september 2021.

 Af Søren Pedersen, “KERMIT”.

Afslutning på Kanaløen.

Os fra det ene duelighedskursus, fra AOF, havde sat os for at mødes på Kanaløen d. 17-18 september.

Kurset havde vi gennemført trods Coronaen. Det havde dog resulteret i, at vi tog en del lektioner online. Dog ikke eksamen, da var restriktionerne heldigvis var ved at blive lempet.

Undertegnede og en medkursist Kim, vi var de første der ankom i “Kermit”, en Coronet Elvstrøm 38, fredag eftermiddag, med masser af vand under kølen!

Carsten vores lærer og konen, var de næste i “Moana” en Bavaria 42 fra Bønnerup.

Vi 4 var så de eneste fra fredag aften til lørdag.

Dagen efter om lørdagen, stødte der så nogle flere til og fra, men omkring en halvsnes stykker var der omkring, så en ret vellykket komsammen.

Et lille minus – der blev vendt til et plus. 😊

Alt det her vand, der var under kølen da vi kom om fredagen, var løbet ud af fjorden. Så da vi gerne ville have været afsted lørdag ved 14 tiden, stod “Kermit” fast på bunden.

Men mad og hygge var der nok af, og hånlige bemærkninger til mig, om jeg allerede havde glemt hvad jeg havde lært i vinter. Tjek tidevandet! ☹

Nå, men vi reddede os noget godt fiskemad og hygge de næste timer til vandet kom igen. Herefter sagde vi tak for denne gang, og nåede Randers ved mørkets frembrud.