Vinter i Randers Sejlerskole

Filur og Fantus står på vinterpladsen og venter på forårets komme. Midvinter er passeret, og enkelte bådejere er så småt gået i gang med klargøringen.

I Sejlerskolen har vi haft travlt med at modtage tilmeldinger til sejladsen i 2017, og vi kan allerede nu melde ”helt udsolgt”! Vi sejler med begge både mandag til torsdag, og har 29 elever i Sejlerskolen. Sejlplanen for både Filur og Fantus kan ses under Sejlerskolen, elevplaner 2017. Det kan i parentes nævnes, at vi desuden har 5 på venteliste.

I Sejlerskolen har vi også været så heldige, at vi har fuldt hus på instruktørsiden, med 16 velkvalificerede sejlere. Vi har også 2 motiverede bådsmænd, og desuden 4 instruktørafløsere, som er klar til at hjælpe, hvis det bliver nødvendigt.

Velkommen og god sejlsæson til alle elever i Sejlerskolen, og mange tak og god fornøjelse til alle, der vil hjælpe som afløser, bådsmand, eller instruktør.

Vi ses i Randers Sejlerskole.