Randers Sejlerskole sender 11 instruktører på kursus

Nordøst Jysk Kreds og Dansk Sejlunion afholder kursus for sejlerskoleinstruktører i Sejlklubben Limfjorden i Ålborg, lørdag den 6. februar 2016 kl 9 – 17. Kurset afsluttes med fællesspisning og netværksdannelse, før Kursisterne tager hjem. Randers Sejlerskole har været så heldig at få 11 af Sejlerskolens nuværende 12 instruktører med. Sejlerskolen har selvfølgelig arrangeret fælleskørsel fra Randers.

DEN238(1)

Instruktørerne Finn, Peter og Simon

Kursusprogram:

9-9.30 Ankomst og rundstykker

9.30 – 12 Kursus

12-12.45 Vi hjælpes ad med at få lidt rugbrød og pålæg på bordet, få spist og få ryddet væk

12.45 – 17 Kursus

17-? Fællesspisning og netværksdannelse

 

Kurset er målrettet mod både erfarne sejlerskoleinstruktører, der ikke er bange for ny inspiration og nye sejlerskoleinstruktører, der gerne vil have lidt ekstra ballast, før de kaster sig ud i den forestående opgave.

Det tænkes, at der oprettes et netværk efter kurset, og at Kredsen fremover arrangerer en årlig temadag.

Der er ingen tvivl om, at deltagerne fra Randers Sejlerskole vil få en god og lærerig dag.

Peter.

Du kan læse mere om Randers Sejlerskole HER