Havneudvalget er godt igang.

Facaderenovering på værftet igang 10. marts 2018

SKIPPERMØDE

Af Erik Schmidt Jensen
Søndag d. 25/2 2018 var der indkaldt til Skippermøde.
John Bjerre bød velkommen til de mange fremmødte, og gav ordet til Heidi Jensen fra Naturparken.
Hun fortalte om planerne med at gøre Randers fjord til den 8. Naturpark i Danmark. Naturparken dækker hele fjorden, således også Kanaløen, som vil blive gjort mere tilgængelig. Hun nævnte i den forbindelse også, at der vil være ugentlig kontrol på øen, og at der vil blive fjernet affald ugentlig fra 1. marts.
Langs hele fjorden vil der blive lavet udflugtsmål med madpakkehuse og shelter mm.

Herefter orienterede Havneudvalget om projekter og havneregler.
Der bliver lavet 5 store pladser i området,per hvor Lille Bjørn ligger.
Der opfordres til, at der laves mellemhal på bådpladserne, og at disse bliver fjernet igen, når båden tages op.
Pas på højvande, sidste år var der problemer med for korte fortøjringer. Der kommer en app der kan alarmere i god tid.
Havneudvalget vi ikke længere have permanente forlængerledninger på vinterpladserne, og varmeblæsere kræver, at der monteres en bi-måler.
Der blev mindet om, at der på vinterpladsen skal slåes græs 2 gange om året.
Mastekranen skal “rulles ind” efter brug, og din mast skal rigges af og fjernes fra græsplænen, så hurtig som det er muligt.

Stigerne måtte i brug, da 4 mand under Gerts ledelse den 10. marts 2018 gik igang med at renovere værftet

ARBEJDSDAGE FOR DEM, SOM HAR BÅDPLADSER.

Af Per Christensen

Arbejdsdage ved havneudvalget for dem, som har bådpladser:
9-10-11 marts. Kl. 09.00 –
15-16-17 marts kl.09.00 –
23-24-25 marts kl.09.00 –
Man kan tilmelde sig på mail:
Havneudvalg.rds@gmail.com

Husk at blive krydset af, når I kommer til arbejdsdagen. Så slipper du senere for at betale for ikke at hjælpe til. Der er en fin liste på 3 sider, hvor havneudvalget holder styr på, hvem der deltager i arbejdet. Hvis ikke du kan disse dage, kan du måske aftale andet arbejde med havneudvalget.
Husk at selv om man ikke kan slå søm i eller andet håndværk, kan man altid sørge for at lave kaffe eller måske bage en lille kage til arbejdsholdet.

Den 10. marts var vi 4 mand under ledelse af Gert igang med at fjerne gammelt træværk og murværk på østsiden af Værftet. Vejret var som det ses på billederne herunder friskt!

Facaderenovering på værftet igang 10. marts 2018

Vandet er ikke helt parat til os!